søndag den 25. september 2016

Løvfaldssommer .........

har jeg hørt, at det hedder, når der i september er 4 dage efter hinanden med over 20 gr.
og det har der jo været!

Her går livet sin vante gang, om end tiden flyver afsted.
Og det var ellers mig, som troede
at jeg ville komme til at kede mig en smule, når jeg stoppede på arbejdsmarkedet,
men det gøj jeg bestemt ikke.

Her kommer lidt billedspam af, hvad jeg bl.a. bedriver tiden med.

I år har jeg sat valnøddesnaps i gang, er spændt på resultatet.
 Inspiration må der til så shopping/inspirationstur i garnbutikker, samt cafebesøg,
sammen med datter og barnebarn

Inspirationen blev bl.a. hæklenålen, selvom hænderne ikke er så glade for den form for nørkleri.
Lidt bageri, må der også til, man har jo tiden.
Siffs Cardigan, fra www.Camarose.dk, blev færdig til Maries fødselsdag 
Husflidsmesse i Viborg, sammen med det kreative barnebarn og husbond.
Bl.a. lavede Regitse en fin lysestage af papir på en workshop.
Hun og jeg, samt Marie glæder os til at det bliver november, for vi har
meldt os til jule workshop på www.skolenforkreativfritid.dk
Strikketid i sommerhuset i september, er bare så dejligt!
Café besøg sammen med vores feriegæst fra USA.
En (hæsblæsende) lille uge tilbragte hun hos os.
Hun bliver 90 år til januar, men hold da op, hun er stadig så super kvik!
Alle dage stod på familie-/vennebesøg, og shoppes skulle der også.
 Jeg har svært ved at holde hænderne i ro, derfor blev Skråplan fra www.garnudsalg.dk
sat i gang, medens feriegæsten var her.
Manos silk blend fino, indkøbt på messe, noget baby alpaca
og merino uld fra lageret er det strikket i. Det blev så blødt og lækkert.
Et tørklæde til Marie, strikket i garn fra lageret, er også sprunget af pindene.
Evighedsprojekt er startet, og skrottet igen.
Ændret til firkanter fra www.lutteridyl.dk
Grunden til dette projekt er, at jeg ikke kunne stå for disse farver en dag jeg var
i Rema 1000, så må vi se om jeg får projektet færdigt på et tidspunkt.
I dag fejrede sønnen sin fødselsdag, vi havde en god dag,
og vi var en tur i www.væksthuset.dk i Hald Ege.

Man bliver "bumpet" efter en hel dag med mad, snak og hygge, så nu vil jeg
dumpe ned i sofaen med hæklenål, og skifte til strømpestrik, når jeg skal se TV.
Og nu må jeg vist også stoppe med mere billedspam for denne gang.

Men det er faktisk sjovt, for én selv, at få opfrisket hvad man har bedrevet den sidste 1 1/2 md.