lørdag den 31. januar 2015

Flytte rundt på to-doo listen .......

det bliver vist en nødvendighed!
Men ikke stresse, siger jeg til mig selv, men ......

Focus i dag bliver, at få min LINEA monteret og vasket
 Knapper er købt, så det handler bare om, at få det gjort

 
Derefter skal symaskinen findes frem, et par småting venter, på at blive udbedret.
 
Planen var ellers, at der så skulle være strikketid på (i tidligere indlæg nævnte) lange cardigan til mig selv,
men kom lige til at starte på den her i str. ll6 cm.
 
Ville bare lige slå masker op, og så skulle den lægges til side, og bare være et lille strikketøj, som ikke fylder så meget, og ville være nemt at tage med sig, men......
Det var jo spændende, at se hvordan mønsteret ville tage sig ud!
 
Medbragte det "lille" strikketøj" i går, da vi var på besøg hos datteren, og ih, åh, nøj, lød det!!
Endnu et barnebarn ønsker sig brændende sådan en sweater (str. 122 cm) , kunne jeg forstå, så .......
Min lange cardigang må vist vente ..........
 
Et besøg på AROS blev det også til i går, hvor besøget sluttede med udsigten fra Regnbuen!
 
 
 
 


lørdag den 24. januar 2015

Det kribler i mig ........

efter at komme rigtigt i gang med denne her,

 
Jeg har ikke kunnet vente, så ........
ca 1/2 ærme er strikket, men
LINEA (dårlig billed/farve), skal være færdig først!!!
Er begyndt på det 1. ærme
 
I dag blev denne poncho afleveret.
Den er strikket i Deco garn, købt hos Manja og på pind 4 1/2
Opskrift er lidt hist og pist fra, og så i mit hoved blevet til den her, som Regitse har ventet på, for den trak lidt ud, fordi jeg havde lavet en fejl. 
Sømandsbobler er ikke sådan lige at trævle op, skal jeg hilse og sige, så der måtte trævles 12 cm á 314 m pr. omgang op, så jeg kunne starte forfra med boblerne!
Men nu er pigen glad, for poncho fra sidste år er blevet for lille til hende.
 
Besøget hos de unge i dag har været så hyggeligt,
Udsigten ud af deres stuevindue, så d.d. sådan ud

så efter frokosten måtte vi ud i det hvide landskab og lege med det hvide

En snemand eller rettere to snemænd, som var blevet bygget ved kælkebakken var store syntes Vigga.
 
Om lidt venter der restemad til os her på matrikelen, derefter håndbold på TV, og selvfølgelig strik!

 


søndag den 18. januar 2015

Ikke guldfisk ..........

Dekorativt synes jeg, at det bliver, efterhånden som der kommer flere og flere strikke-/vaskeprøver i glasset.
Er det mig som er lidt "nørdet" eller laver du også prøver?

 
Om lidt skal jeg i gang med at vinde noget af dette garn (som skal blive til en lang cardigan) op.
Har før omtalt dette garn, som til min overraskelse indeholder uld, og jeg glæder mig til at få det på pindene. Der er dog også noget, som skal af pindene og noget som skal på pindene, så det bliver nok et langvarigt projekt!
 
 Travlhed er der på havebordet, hvor fuglene muntre sig med resterne af palminkrans, med nødder og bær i. Det varede noget inden de fandt ud af, at der var mad på havebordet!
Forår trænger jeg til, så en tur i REMA og lidt forår er kommet til min matrikel.
Strikketøj og forårsbebudere, skal jeg hygge mig med, når der senere på dagen vises DK herre håndbold.


torsdag den 15. januar 2015

Laaaang to do liste ..........

Listen kan vist nemt dække mit behov de næste måneder.
Poncho str. 8 år:
Sådan ser garnet ud nu. Havde strikket 7 rækker sømandsbobler nederest på ponchoen, så omgangene er mega lange!
Men opdagede fejl, og det er ikke nemt, for ikke at sige umuligt, at strikke baglæns i
sømandsbobler.
Så flere overvejelser, men kunne altså ikke leve med at aflevere med fejlen, så alle 7 rækker er trævlet op, øv, øv men det bliver vist det bedste! 
Strikkeprøver til lang cardigan (Tillæg til Hendes Verden) i sidste uge.
Der laves strikke-/vaskeprøver.
Det er jo et stort projekt, så der laves flere prøver.
Garnet er "Vores garn", købt for små penge på fabrik for flere år siden, men uden bandarole.
Jeg troede faktisk, at det var bomuld eller acryl, for det virker lidt skarpt, men en tur i vaskemaskinen har vist, at der er uld i, for det filter en ganske lille smule.
Ikke at det krymper, men det ændre sig. Jeg tror der er spindolie i, for det bliver så blødt og lækker efter en tur i maskinen.
Lækkert garn, har jeg fundet ud af, og som jeg har over 1 kg af!
 
Jeg har lovet at strikke Snowdrop kjole fra bogen Fint Strikket, har mailet lidt med Garnudsalg, så den kjole står også på listen.
Og så er der lige "Linea som voksen", den mangler ærmerne!
 
Så jeg keder mig ikke, der er jo også andet i livet end strik, men godt at have noget strikketøj til de forhåbentlig mange håndboldkampe vi skal se i den kommende tid.
 


søndag den 11. januar 2015

Overset ..........

I går på shoppingtur efter knapper til LINEA, var der i butikken udstillet en skøn koksgrå lang cardigan. Havde dog ikke tid til at studere den nærmere, for vi var allerede 15 min. for sent på den.
Men, men ..... den kørte rundt i hovedet.
Hjemkommet til matrikkelen i aftes, blev der søgt på nettet, for jeg havde dog nået at se, at det var en opskrift fra Hjertegarn.
Spørgsmål sendt til strikkegruppe på FB, og efter 1/2 time kom der oplysning om, at opskrift var i tillæg til Hendes Verden i mandags.
ØH det tillæg havde jeg, og ganske rigtig, der var den i en kobolt blå farve.
Overset måske fordi jeg ikke er så vild med kobolt blå.
Garnlager er undersøgt, og meleret mørkblå er på lager, overvejer nu om jeg skal bruge lagervare (strikkefasthed passer perfekt),
men måske skal jeg købe original garnet i den koksgrå, som jeg forelskede mig i, eller også er det ok med den melerede mørkblå, som jo kan anvendes hele året??
 
Tid til lidt andet end strik har der også været i dag.
EGON har jo besøgt DK, og vi har tidligere talt om, at køre en tur til Vesterhavet og opleve havet i oprør

Det var virkelig en oplevelse, at opleve naturens kræfter!
Den brede strand vi normalt oplever i Sønder Vig, var helt væk, vandet kom helt ind under klitterne!
15 min. i strid kuling og kraftige haglbyger var hvad det blev til, men en fantastisk naturoplevelse det var det bestemt.

lørdag den 3. januar 2015

Hunderæd og bobler ..........

Det nye år blev budt velkommen, med masser af fyrværkeri, i det ganske land, og det er da et flot syn, men ikke alle er glade for det


 Vi fejrede nytåret hos venner, som passede hund for deres datter.
Det var en ganske forfærdelig aften for hunden, den var så bange!
Vi skød ikke noget af, men det var der sandelig andre som gjorde!Næste år må den have noget beroligende, som virker, eller sættes i pleje laaaangt ude på landet hvor der ikke skydes af!!!
Vi skålede i "boblevand" kl. 12, men tog hensyn til hunden, og listede proppen af flasken!
Bobler er der også i mit strikketøj.
Poncho til Regitse, som skal til at være færdig, og jeg tror jeg den bliver færdig inden min ferie er helt slut for denne gang.
Kunne ikke lige huske teknikken på sømandsbobler, så hurra for instruktionsvideo på Drops!
Min LINEA røres også indimellem.
 
På mandag møder jeg ind på jobbet, som jeg har haft i næsten 26 år. Så erfaringen siger mig, at der ligger en stak på skrivebordet, som jeg skal i gang med!
 
Planerne for ferien har været afslapning og hygge, og det har der været.
Lidt andre projekter, bl.a. at få billeder kopieret til ekstern harddisk. Det projekt blev udført i går.
Hold op det var hyggeligt og en rigtig nytårsbeskæftigelse, da vi i aftes bænkede os i stuen med kaffe og julegodter og genså "vores"  år 2014!
 
Et kig til mit år 2014 strik, får i nok en af de nærmeste dag, for nu er der jo kommet styr på billederne.
 
På vores køkkenbord, står der en beholder og pynter. Den ligner noget fra et apotek i kinaland, og skal blive til vores julelikør 2015.
Det skal filtreres her i weekenden og så skal der vist gøres lidt mere ved det (husbond har styr på det).
 
Godt at være i god tid, for der er sikkert mange andre projekter vi også skal nå i 2o15