torsdag den 27. februar 2014

"GARNOMANI" og et spørgsmål?

Allerførst vil jeg vedkende, at jeg lider af "GARNOMANI", for jeg bliver ved og ved at slæbe garn hjem! Jeg kan simpelthen ikke lade være!!!
Vi har ikke mange butikker her ude på heden, men vi har en genbrugsbutik, og den cykler jeg forbi hver dag til og fra job! Så kigges må der af og til, og i dag lå der så et kit, bestående af en opskrift til "Frit valg" af Lene Trojel Berthelsen, og 400 gr. Gotlands Pelsuld pris kr. 60,-, og kaldte på at komme med mig hjem!  Jeg kunne ikke stå imod, vil vist ikke strikke efter den opskrift, men garnet kunne jeg pludselig ikke undvære, kender i det?
 
Og så til spørgsmålet:
Hvordan finder man ud af om garnet er uld?
 
I selvsamme genbrugsbutik, fandt jeg for et stykke tid siden, 280 gr, begie/grå garn, som jeg også måtte eje, tror måske, at det er uld?
Garnet er tyndt, men som følgetråd gør det sig rigtig godt, strikkeprøve er lavet, og prøven skvulper lige nu i vaskemaskinen. Planer med det garn er der i mit hoved!
Der er så mange to-doo ting som spøger, en del af dem er småprojekter.
Lige nu er der ikke "andet" end et par strømper, som skal bruges som fødselsdagsgave, på pindene her på matriklen

Solen skinner, week-enden er startet for mig, måske burde jeg gå udenfor, men jeg tror nu det bliver til at støvsuger og gulvspand slæbes op på 1.salen, synes nemlig godt om rengøring i solskin, så mon ikke det bliver det, som  jeg vælger at foretage mig lige nu .........
 
 

søndag den 23. februar 2014

Til slut "bøvl" med TEMPELBLOMST .........

Jeg havde kun 2o cm strømpepinde, havde ønsket, at de var 5 cm kortere, for når manchetterne/ribben ved håndled skal strikkes, glider de lange pinde ind i det strikkede, med det resultat at maskerne har det med at glide af. Det kørte derudaf, da de første par cm var strikket. På et tidspunkt i aftes var både pinde og Tempelblomst tæt på, at havne henne i en krog eller bag ved sofaen, men heldigvis er jeg stædig af natur, så nu "skvulper" den i maskinen!!!!
Inden turen i maskinen kom fotografen forbi
Så mangler der bare, at få den placeret m/knappenåle på tørrepladsen!!!!

Så du Bente Geil på DK4 fredag aften, jeg gjorde og der røg så lige en "Håndevending" på to-doo listen! Ja man kan da blive fristet bare ved at sidde i sin sofa. Programmet var godt set med en "strikkenørd´s" øjne. Husbond mente vist ikke det var så interessant, ha, ha ....... Jeg synes nu heller ikke det er så spændende, at blive tilbudt en tur til Silvan eller Bauhaus eller ....... ha, ha

Efter bøvlet med de strømpepinde og ribben, skal der "kun" strikkes på strømper resten af dagen, for jeg trænger til lidt afslapning!!!

TEMPELBLOMST bliver et hit er jeg sikker på, venter så kun på at den tørrer.

lørdag den 22. februar 2014

Jeg står lige og mangler .........

sådan et bundt KAUNI GARN W-N, måske der er en af jer derude, som har sådan et bundt som i vil sælge til mig???
Jeg besøgte veninde i går, og hun var i gang med hue og halsrør, så jeg blev inspireret. Havde lige et bundt liggende (købt for flere år siden) men der er ikke nok, desværre. Det passer nemlig perfekt til pelsbesætning på min frakke.

Eller er der ikke noget med, at KAUNI garn ikke behøver, at have helt den samme indfarvning for at kunne bruges sammen???

fredag den 21. februar 2014

110. omgang .......

ud af 113 omgange er i gang, så mon ikke week-end byder på at få Tempelblomst strikket færdig?
Jeg tror det!

Week-end er startet her på matriklen, og planerne for en del gøremål er mange! Rengøring - vasketøj - madlavning - nogle ting man ikke når i hverdagen skal ordnes, men strikkes skal der også.
Nu skal den Tempelblomst altså være færdig, for to-doo listen er lang!!

Medens dette indlæg skrives er solen begyndt at skinne, så endnu en plan bliver straks tilføjet: Jeg vil ud og nyde solen!!!!  En lang travetur skal jeg på!!!!!!

mandag den 17. februar 2014

Måske .....

- er foråret på vej? Et dejligt syn er det i hvert fald at se de små gule lyse op, og endda i solskin!
strikkeprøve er lavet af noget garn uden tekst på bandarolen (har 450 gr) tror det er hør? Tager det med i café i morgen, så må pigerne give deres besyv med, om det er hør?
Måske skal denne på pindene?
 
Sikkert er det,
at strømper med falske snoninger er færdige, endnu et par strømper er på pindene, og
Lille Topstykke til Vigga er færdig.

Måske skal der en vest og et par små sko på pindene i str. 0-3 mdr., en god bekendt venter nemlig en dreng, som ventes at ankomme i begyndelsen af juni
 


lørdag den 15. februar 2014

Rasmus Klump mad .........

og besøg på  VESTER PALSGÅRD skovmuseum, hvor børnene prøvede at lave lys af bivoks, og så masser af spil og hygge, det var ingredienserne, da vores 3 børnebørn var på ferie her
"spillebulen" gik i gang inden morgenmaden var ryddet af bordet, så hyggeligt .........
Pausen for Tempelblomst er slut, den har sin plads ved sofaen i stuen, så den får et par laaaange omgange om aftenen. Jeg havde en rundpind på 12o cm, så den er kommet i brug.
Kunne godt bruge sådan en anordning til opbevaring af strikketøj (set på museet) ved min plads i sofaen!
I går blev Lille Topstykke prøvet på Vigga, der skal lige strikkes ca. 4 cm mere. Bestilling på endnu en Lille Topstykke til Vigga har jeg fået og garn er købt!
Strømperne til mig selv er færdige, og der er startet på et par (shysss ....fødselsdagsgave). Og, og så er der fundet garn frem til en sommerlig ting fra
mon jeg kan dy mig for at gå i gang, inden de uafsluttede projekter er færdige??

Længe siden jeg har fået så meget ud af lidt feriedage!

Nu er der week-end, og den startede godt, allerede medens vi drak dagens første kop kaffe, fik vi bestilt en tur til øen Helgoland (et længe næret ønske) mere om det senere.!
Kortspil sammen med gode venner i aften, jo week-enden tegner godt!
Håber også din week-end tegner godt!

mandag den 10. februar 2014

Smid ikke emballagen ud .........

Gik i gang i går, med oprydning af lageret!
En gang imellem må der skabes overblik, derfor gik starten i går på at rydde op (kassere, hvilket ikke er nemt for mig, tænk hvis jeg lige skulle bruge.....?
Pap-emballagen fra dåse øl/sodavend er perfekt.  Garnet sorteres i kvalitet, og så kan de stables i skabet. Har gemt vore egen emballage og samlet denne emballage fra venner og bekendte.
Se det giver overblik!
Cones/spoler, har jeg stående på hylder i skabet.
Denne spole købte jeg i genbrugsen, 350 gr. for en enkelt 20 kr. mønt. Strikkeprøve skal laves, for jeg tror nemlig at det er uld? Tænk hvad der kasseres!
Lille Topstykke fra Geilsk er kommet på pindene, og opskriften er brugt flere gange, så det er også genbrug!
Farven er helt forkert, den er mørk lilla, gik endda uden for,  for at tage foto!!!!!
Raglan er ikke genbrug, noget nyt måtte prøves, så denne gang blev det vr-masker, tror det bliver ok?
Én arbejdsdag, nemlig i morgen, så holdes der ferie resten af ugen, for de 3 børnebørn fra Århus kommer her et par dage, og så skal der hygges!!!

fredag den 7. februar 2014

Endnu en gang........

Opskriften er godt brugt, men i går  bestilte fødselaren (4 år) og hendes mor sådan én. Så opskriften er fundet frem, nu skal der så findes garn, mon ikke det findes på lageret, og mon ikke jeg kan finde ud af opskriften for jeg har jo prøvet flere gange før.
Pigen havde feber, men fødselsdag blev der fejret, og Gettoblasther blev vel modtaget!
Strikkeplanerne var ellers strikke disse strømper færdig, derefter se at få Tempelblomst færdig, men nu kom bestillingen så .........
Lørdag morgen nydes lige nu ved bordet i køkkenet, og planen er en week-end stille og rolig, der skal laves brunkål, så score jeg point hos husbond er jeg sikker på! Udover det skal jeg vist ikke lave meget andet end slappe af, gerne med strikkepinde og vinter OL, (er vild med at se hurtigløb på skøjter) hygge skal vi og nyde,  en måske to,  af de fastelavsboller som blev bagt i går.



torsdag den 6. februar 2014

Vask må der til ..........

Halsrør som skulle være så langt og smalt, at det kunne trækkes op og varme hovedet er færdigt, kun en vask mangler. Og vask er virkelig nødvendig, for garnet lugter altså af får!!!!!
Det var dejligt, at strikke af, bortset fra lugten.
Jeg har garnet fra et kit, og skulle være blevet til Afrodite fra Kastaniestrik, men jeg manglede altså et halsrør, som kunne trækkes op på hovedet og ikke falde ned hele tiden, og det har jeg fået
Slog 126 masker op på p 3 1/2 strikkede 53 cm "Påfugle-mønster" og det blev som jeg gerne ville have det!
Nu er der jo tø, men måske bliver det mega koldt igen, så ............
Endnu en buket er ankommet lidt forsinket til matriklen.
Jeg nyder de fine buketter, og flytter dem til et koldt rum, inden sengetid, og så frem når jeg ankommer til matriklen efter job. Håber de så kan holde lidt længere!





lørdag den 1. februar 2014

Der "flades" ud ..........

Det blev denne nye kreation som kom på i dag, hvor mit 25 års jubilæum på job, blev fejret på Pejsegården, med en frokost,

for begge bestyrelser, nuværende og tidligere kollegaer og min nærmeste familie.
Det var en god dag!
Som det ses på billedet måtte jeg jo lige op at stå, og sige tak og fortælle lidt om de forgangne år!
Begavet blev jeg bestemt, er helt overvældet !!!
Disse fine blomster var ledsaget af jubilæumsgratiale. Et gavebevis på week-end ophold for 2 personer, så nu skal vi have fundet ud af hvor vi vil hen?
Smykker og dejlige dufte blev jeg også begavet med!

En dejlig dag med de personer jeg omgås i det daglige, ledsaget af pæne ord, og deltagelse af næsten hele min nærmeste familie, hvad mere kan man ønske sig, når 25 års dagen skal markeres?

Vi har "fladet" ud siden hjemkomsten til matriklen, og det vil vi fortætte med i aften. Man bliver slap efter sådan en fejring, men lidt strik i hænderne og kaffe i koppen og TV, så er vi friske i morgen er jeg sikker på