torsdag den 29. august 2013

Enten/ Eller .......

det er ikke afgjort endnu, hvad som skal hækles, men hæklenålen kommer i gang senere i dag, for jeg har så meget lyst til at hækle, det har spøgt i hovedet et stykke tid!
Måske det bliver dette tørklæde (tillæg fra Familie Journalen) eller et evighedsprojekt i form af et slumretæppe, som jeg med sikkerhed ved vil tage mig flere år! Vi får se.
Jeg er lige kommet hjem, efter en tur sydpå
nærmere bestemt i Vejle. Så smuk var udsigten fra Hotel Munkebjerg´s terrasse i går! Jeg ankom i god tid før årsmødet startede, så der var mulighed for at nyde vejret og udsigten. Så er de man spørger sig selv hvorfor er det lige, at man søger sydpå, når der er så kønne steder i DK.
I aftes og i dag stod der så årsmøde på programmet.

Lige nu nydes den første kop kaffe, brygget på denne her,
bestilt i går, afhentet i pakkeshoppen i dag, hurtigere kan det vist ikke gå. Dejligt med hurtig ekspedition, når den gamle "brygger" ikke ville mere.
Når kaffen er drukket, skal week-end tasken pakkes ud, og jeg skal have gravet en afblomstret iris op, som en god veninde skal have. Hendes helbred er ikke for godt, så jeg skal også plante den på det nye voksested i hendes have.
Derefter er der dømt afslapning med hæklenål, for ovenpå en tur til møde og med alt for meget mad, trænger jeg til en slapper. Jeg skal bestemt IKKE have aftensmad, så det er heldigt, at husbond bliver beværtet af svigerdatteren, for han kan jo ikke leve af, at jeg har spist alt for meget.

Bare jeg nu ikke bliver stresset af, at skulle vælge hvilket hækletøj, som startes? Øh, jeg glemmer lige, at PEASY mangler 5 cm på ærmet, TARA tørklædet er kun strikket halvt, og jeg har kun strikket l,5 par strømper ud af 5 par, men det vare vel lidt inden der er brug for hjemmestrikkede strømper, og det er vel legalt en gang imellem at gøre lige hvad man lyster?

1 kommentar:

  1. Du lyder lige præcis som en der trænger til at gøre hvad du lyster :o)
    - også selvom du lige har været i smukke omgivelser i Vejle. ;o)
    tillykke med kaffemaskinen.

    SvarSlet